Har du lyst til at være frivillig i Gallo Kriserådgivning?

Hos Gallo Kriserådgivning er vi hele tiden på udkig efter nye engagerede frivillige. Vi har omkring 90 frivillige tilknyttet værestedet og samtaleterapien, hvoraf størstedelen er studerende fra psykologi- social- eller pædagogfaglige uddannelser. Har du ikke en af disse fagligheder er du stadig velkommen til at kontakte os, da vi også benytter andre profiler til at varetage opgaver i værestedet, på kontoret osv.

Igennem et frivilligt arbejde hos os, får du mulighed for at sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil. I vores arbejde tager vi udgangspunkt i de ressourcer vi har i huset, og vi giver vores frivillige stor frihed til at tage personligt initiativ og igangsætte aktiviteter. Så kan du meditere så man glemmer tid og sted; lave frikadeller der ville gøre mormor stolt; eller synge som en engel (eller bare en gråspurv) - så er det måske dig vi lige står og mangler.

Derudover får du som frivillig mulighed for at deltage i forskellige kurser, undervisning, sparringsmøder samt modtage supervision. Du vil bliver en del af et daglig hold på cirka 10 frivillige, som i samspil med mentorerne og Gallos ansatte har ansvaret for at vores gæster i værestedet og samtaleterapien får den bedst mulige dag og aften.

Ansøgning sendes til gallo.rekruttering@gmail.com 

Interesseret?

Så send os en kort ansøgning samt cv til: gallo.rekruttering@gmail.com