Vores frivillige

Gallo Kriserådgivning drives af en lille administration og en stor gruppe frivillige. Vi har på nuværende tidspunkt over 90 frivillige, som primært er studerende fra psykologi, psykoterapi, socialrådgivning, pædagogik, sygeplejen. Det er denne kombination af fagligheder der gør, at vi kan have det særlige fokus på social- og psykisk sårbarhed i vores værested, da vores frivillige på mange forskellige måder er rustet til at imødekomme de ønsker, som vores gæster måtte have. Derudover har vores frivillige altid adgang til professionel supervision samt undervisning, hvilket er med til at sikre den faglige kvalitet i vores arbejde.

Mød nogle af vores frivillige

Søren, uddannet psykoterapeut

Søren, uddannet psykoterapeut

Søren har været frivillig siden 2010.

"Jeg arbejder primært som mentor og frivillig- både i Kriserådgivningen og Værestedet. Desuden tilbyder jeg supervision til vores team af frivillige.

Dét at være en del af et fællesskab, som gør en forskel for mennesker, der virkelig har brug for det er meget meningsfyldt for mig.

For mig at se er Kriserådgivningens vigtigste opgave at være rummelig: at være et sted, hvor brugerne kan være, lære og ikke mindst udvikle sig. At være et sted hvor frivillige med overskud til at dele, hjælpe og gøre en forskel kan give til dem, der har brug for det.

Der var langt mere, jeg kunne genkende i mit eget liv, end jeg var klar over og havde forventet. Det er en berigelse, som har brændt sig fast, og som jeg vil tage med mig."

Stine, Uddannet psykolog

Stine, Uddannet psykolog

Stine har været frivillig siden 2015

"Jeg startede hernede for at få noget jord under neglene og få udvidet min horisont.

Jo længere tid jeg har været her, jo mere ligeglad er jeg blevet med diagnoserne. I stedet så var det jo bare de her forskellige mennesker, som jeg lærte at kende, og som jeg skulle være sammen med.

Da jeg begyndte hernede troede jeg, at når man er deprimeret eller bipolar så er man på en bestemt måde. Men jeg lærte, at det overhovedet ikke er det det handler om. Vi snakker tit om Cola eller AGF, det er slet ikke diagnosen der fylder.

Det overraskede mig, at det de ville have fra mig, ikke var Stine som terapeut, men Stine som medmenneske.“

Lennart, Psykologistuderende 8. semester

Lennart, Psykologistuderende 8. semester

Lennart har været frivillig siden 2017.

“Jeg startede hernede fordi jeg savnede noget praktisk, så det var for at komme ud og se noget psykologi i virkeligheden.

Det bedste ved gallo er, at man som frivillig får lov til at have ansvar. Man har ikke en chef der står og dunker en i hovedet, tværtimod kan man som frivillig tage styringen når man er på vagt.

Som studerende er der progression i hvad man kan hernede. I kraft af, at man kommer længere på uddannelsen kan man hele tiden prøve nye tiltag af i værestedet og i terapien. Derudover er jeg også med til at rekruttere, hvilket har givet mig mulighed for at prøve mine formidlings evner af. Det er fedt at kompetencerne spiller så bredt.

Gallo har lært mig at møde mennesker, hvor mennesker er. Her møder man mennesker, som mennesker nu kan være, og det er der ikke ret mange andre steder hvor man kan.

Man har ikke en rolle hernede som sådan. Ens rolle er egentligt at være en del af et fællesskab.  Man skal være til rådighed.”

Mick, Psykologistuderende 7. semester

Mick, Psykologistuderende 7. semester

Mick har været frivillig siden 2018

“I starten kom jeg herned for at få noget erfaring indenfor terapi, men efter at jeg var kommet hernede i et stykke tid blev det også til, at det var vigtigt for mig at være der for en gruppe mennesker, som der ikke findes mange andre tilbud til.

Man ser behovet når man er hernede, ikke bare for terapien, men også for værestedet. Man kan virkeligt se hvor vigtigt tilbuddet er for mange af brugerne, som ikke bare kommer her en gang imellem, men hver dag. Det har overrasket mig hvor central en del af deres liv det er.

Efterhånden syntes jeg, at jeg gør den største forskel nede i værested. Det gør en stor forskel at have tætte relationer, hvor folk er glade for at se en når man er på vagt. Jeg har lært, at meget af det som det handler om hernede, handler om at have et sted at høre til.”